Skikke & traditioner

Hvad skal du være klædt ud som, i år?

Fastelavn er en af de skikke vi har som går længst tilbage.
Det er en del af vores kultur arv og er værd at holde liv i og formidle videre. De elementer der har været i Fastelavnsfesten i år er bl.a., udklædning og masker, fastelavnsris, sang og fest og tøndeslagning, alle dele som går langt tilbage i vores kultur historie.

De organisationer der står bag Fastelavn i København er alle organisationer der har med børn at gøre, de ønsker at give børn indhold i hverdagen. Det er er en af grund akutmenterne for at arrangere et fastelavns arrangement for hovedstadens børn. For at danne sig en identitet er det vigtigt at kende til den kultur man lever i og landets historie og skikke.

Tidligere Fastelavn i København arrangementer af K.I.M & K.I.K Fra årene 1990 op til 2007


Hvorfor fejrer vi fastelavn?

I dag er fastelavn en fest primært for børn. Sådan har det ikke altid været. Oprindeligt er fastelavn en religiøs fest der stammer fra middelalderen, hvor Danmark var katolsk. At faste betyder at undgå visse slags mad og drikke, for at rense krop og sjæl. Fasten varede i 40 dage, startende fra akseonsdag (onsdagen efter fastelavnssøndag) frem til påske, og mindede om at Jesus fastende, gik i ørkenen i 40 dage for at modtage ånden og samle kræfter til at modstå det onde.

Under fasten var det kun tilladt at spise grovbrød, grød og fisk. Inden fasten begyndte blev der fejret fastelavn, hvor der blev danset, leget og spist en masse god mad. Fastelavn havde også en betydning ud over det religiøse. Det var samtidig en fest hvor man fejrede, at vinteren snart var omme og at foråret og lyset var på vej. To fastelavnsfigurer hed hr. Sommer og hr. Vinter. Figurerne symboliserede forårets kamp mellem sommer og vinter.

Fastelavnssøndag falder altid 40 dage før påske, og derfor varierer tidspunktet for festen fra det ene kalenderår til det næste. Fastelavn kan tidligst falde d.1. februar og senest d. 7 marts. Når folk fejrede fastelavn i gamle dage, varede festen i flere dage. Under fastelavnen arbejdede man ikke, men havde tid til at feste, lege og lave fastelavnsløjer. Fastelavn blev fejret af alle i landsbyen, både børn og voksne. Igennem tiden har der været stor forskel på hvordan man fejrer fastelavn. Folk på landet og i byerne havde hver især deres særlige skikke og traditioner. Nogle ting blev fejret på samme måde overalt, og flere af de gamle lege og traditioner er stadig en fast del af vores måde at fejre fastelavn på i dag. Vi slår katten af tønden, klæder os ud, riser far og mor op, synger, leger og spiser fastelavnsboller.

Kan du gætte hvem jeg er?
Fastelavnsfesten som du kender den i Danmark, holdes mange andre steder på jorden, blot kaldes den noget andet og har andre traditioner. Karneval hører særligt Sydeuropa til. Dér danser man samba i gaderne, og i Rio er der nogle fantastiske parader hvor store figurer, med mennesker indeni, danser til musikken. I Europa i 1700- og 1800 tallet var det mode blandt fine folk, at holde maskerader. Af ordet kan du næsten høre hvad det handler om. Til maskeraderne, som var en udklædningsfest, iførte man sig flotte og kunstfærdige masker lavet af silke og dekorerede med perler og fjer.

Fælles for de forskellige udklædningsfester er, at de giver os mulighed for at gøre alt det vi ikke må, tør eller har mulighed for til hverdag. Udklædt eller med maske på kan man lege, at man er en helt anden person– en prinsesse, en Ninja Turtle eller Dracula fx

Hvad skal du være klædt ud som, i år?