Carioca Sambaskole

Danmarks yngste sambaskole og hvor der tales portugisisk

G.R.E.S. Carioca de Copenhague Carioca's hjemmeside Facebookgruppe Facebookside

Udsprunget af Sambaskolen Bafo do Mundo blev foreningen blev stiftet d. 30. december 2009 på Café Brasil på Frederiksberg.

Sambaskolen Carioca er en kulturel forening, som iværksætter en række aktiviteter og projekter, sådan som sambaskoler i Rio organiserer sig og virker i praksis.

"Carioca" er betegnelsen for en borger fra Rio de Janeiro og "de Copenhague" betyder "fra København". Hos Sambaskolen Carioca forstår vi det som en mental og emotionel identificering med en sambaskole fra Rio de Janiero.

G.R.E.S. står for "Gremio Recreativo Escola de Samba" og betyder "Den rekreative forening Sambaskolen" - "Carioca" er betegnelsen for en borger fra Rio de Janieiro og "de Copenhague" betyder "fra København".

"Carioca de Copenhague" er en sambaskole inspireret af de store sambaskoler i Rio de Janerio. Et sådan communidade (lokalsamfund) kan bestå af mange tusinde medlemmer, som til karnevalsparaden stiller op med 3000-4000 medlemmer. Så langt er vi ikke endnu og derfor møder du os i første omgang som en Bloco.

En Bloco er en mindre gruppe, som enten forbliver en lille gruppe eller sigter efter at blive en større gruppe, som senere kan blive en Sambaskole. Vores Bloco er en sambagruppe, hvis vision er at blive en sambaskole.

En sambaskoles parade er defineret ud fra visse elementer. Når Carioca de Copenhague rummer disse elementer vil vores udtryk være som i en sambaskole.

Bateria Carioca
For at kunne gennemføre de store projekter, såsom karnevalsparade, showoptræden, sociale og festlige sammenkomster har sambaskolen brug for et bateria. Bateria Carioca er hjertet i sambaskolen. Som musiker i Bateria Carioca forventes det, at du mestrer minimum 1 instrument indenfor den klassiske samba genre. Det er en fordel, hvis du har kendskab til forskellige variationer fra sambaskolerne i Rio, men ellers lærer du hurtigt skolernes særegne swing og breaks.

Bateria Carioca fungerer under direktion af Mestre MARQUINHO DA DONA GERALDA