Hej alle
Så er min barsel ved at være ovre og projektet har haft en lille velfortjent “kunstpause” Min lille søn på ni måneder, er næsten ved at være “kørt ind” i vuggestue nu, og jeg kan startet projektet op igen inden længe.
Indsamling af kildemateriale er afsluttet og foran mig ligger der et kæmpe arbejde.
Denne del af arbejdsprocessen har jeg set meget frem til. At udvælge det bedste kildemateriale ud og derefter sætte det ind i bogen.
Når jeg kigger tilbage på den første del af projektet, hvor der blev indsamlet kildemateriale, kan jeg konkluderer at jeg stødte på en del udfordringer, som nok var pga. mangel på journalistisk know how. Men det lykkedes til sidst og der er nu samlet en million puslespils brikker ind i form af billeder og tekst.
Har skannet ufatteligt meget materiale som nu er digitaliseret og skal gøres klar til at blive lagt ind i bogen.
En af mine gode venner nævnte på et tidspunkt. Den del hvor der skal udvælges det mest relevante materiale, kan godt gå hen og blive en svær process, når der er så meget at vælge imellem. Men hellere det end det modsatte.
Nå et emne er valgt, eksempelvis et skannet papir eller foto, skal det igennem en grafisk optimering hvorefter en tekst gerne skulle passe til, og til sidst, selve editering i layoutet. Det er den del jeg starter op med at arbejde på nu.
Omkring anekdoter eller kildemateriale som ikke nåede at komme med sidste år. Der er stadig en del uafsluttede korrespondancer og løse ender. For at de specifikke sider ikke skal stå tomme, vil jeg selvfølgelig gerne have sat flueben ved dem. Der vil i den forbindelse komme en sidste mulighed for at få dem afsluttet. Lykkes det ikke, skifter jeg de reserverede sider ud med andet indhold.
Forsætter selvfølgelig med at bruge Facebook gruppen hvor jeg for brug for alt den hjælp jeg kan få. Det kan eventuelt være et spørgsmål omkring et specifikt emne, årstal, eller en lille tekst der skal bruges til et konkret foto.
Her fra tegnestuen meldes der klar med genopladet batterier til at ligge arm med projektet igen. Om det lykkes at få bogen helt til tryk i denne omgang, vil tiden vise. Håber på en medvind og vil gøre mit bedste
Ser frem til at arbejde videre med bogen.
Ring, skriv endelig hvis du har nogle spørgsmål, kommentarer mv.
Alt godt
Søren Bie