Hej alle

Her er lidt nyt fra tegnestuen hvor der igen arbejdes på fuld damp med Karnevals bog projektet.

Begge mine skønne unger på et og tre år, er i vuggestue og børnehave fra omkring kl. 9 til kl. 15. Og det er i det tidsrum jeg kan arbejde på bogen.

De sidste 14 dage har været intense og flere tidligere valgte emner har set dagens lys, via test prints som jeg smider op på min kæmpe opslagstavle, der fylder en hel væg.

Badges
Har fået arbejde med badges, der tog flere dage og de sider er ved at være færdige. I den forbindelse har jeg været så heldig at fange et original 1982 badge, via den blå avis. Det er lige kommet med posten og skal skannes inden længe. Et af de få som manglede at finde frem til. Næsten alle de andre badges er skannet og vil kunne opleves i højt kvalitet i bogen.

Dokumentarfilm
Så har endelig fundet dokumentar filmen der blev produceret i 1983 af Karnevalet. Det har taget mig næsten halvandet år at finde den, og da jeg endelig så den (et dårligt kopi med ringe lyd), måtte jeg sande, at det er en fantastisk flot dokumentar. Meget bedre end jeg havde forestillet mig. Det var noget af en øjenåbner at gense 1983 karnevallet.

Der er mange gode optagelser og jeg håber at finde frem og få lov til at kunne vise stills fra filmen. Det arbejder jeg på og er i kontakt med det tidligere produktions selskab samt instruktøren. Når jeg ved mere, vil jeg fortælle om det i et kommende nyhedsbrev.

Wipwap
Så har Klaus Holm være så drøn venlig at kigge forbi med nogle helt unikke fotos af Karnevalsgruppen Wip Wap. Nogle som har været svært at finde frem til, så det har gjort stor glæde. Kæmpe tak til Klaus 🙂

Det tekniske
Det nye computer set op har vist sig at være fortræffeligt. Jeg kan nu arbejde ubesværet og hurtig med filer i stor størelse i 600 DPI , som det kræver, da jeg går efter en billed kvalitet i høj kvalitet. Den forrige computer kunne desværre ikke følge med og jeg oplevede gang på gang, at de grafiske programmer jeg bruger, uden lige stoppede eller frøs, og jeg måtte starte forfra.

Den nye Mac her er proppet med RAM og jeg har skiftet til de nye SSD harddisk, og der tages kontant backup. Så arbejdsprocessen kører endelig som det skal uden teknisk modvind.

Test prints
Jeg har et ok farvelaser med nye nye patroner. (der koster en lille bondegård) Den hjælper mig med at få det fra skærm og ud fysisk visuelt, hvad er en vigtig process. Er en tekst for lille? Eller virker et valgt foto ikke rigtig. Jeg bruger min store opslagstavle til at gå igennem og teste for at se om det virker. Så kan jeg bedre skrive noter, rette og tilføje mv.

Design
Er endnu et pænt godt stykke fra “design” af bogen. Så alt opsætning er stadig tilfældigt. Det er den sidste del af processen. Noget jeg selvfølgelig ser frem til, nu hvor mit erhverv jo tilfældigvis er grafisk designer.

Så for nu, her hvor research dele (som tog meget længe end beregnet) er færdig, er det nu udvælgelse af indhold og sammensætning ind til de enkelte sider som der er fokus på. Og denne det af processen, viser så også – at det kommer til at tage tid…. sgu – øv!

Timeglasset
Bogen kan desværre ikke lige bikses sammen, uanset hvor maget kaffe jeg hælder i mig. Må sande – at også her, har jeg fejlberegnet og det kom lidt bag på mig, at jeg eksempelvis, efter flere dages arbejde, kan se tilbage til at jeg kun har nået tre til fire sider klar.

Sådan er det altså med to små børn, og et arbejde ved siden af. Som med god vin, så kræver det åbenbart toldmodighed. Må lade emnerne tage den tid det kræver. Jeg arbejder i hvert fald, til jeg er helt skiløjet nogle gange.

Efteråret 2022
Her i det kommende efterår, har jeg planlagt at give det sidste forsøg, på at færdiggøre de research korrespondancer der desværre ikke nåede at blive afsluttet i den første del af bog projektet. Denne gang vil jeg gøre mere i, at inviterer herhjem, tage på besøg, inviterer på en kop kaffe eller øl i byen. Håber at gense og møde flere tidligere karnevallister.

Kontakt mig gerne, hvis der er kommentarer, spørgsmål mv.

Alt godt

Søren Bie