Københavns Karnevals historie – Karneval i København

De første år
Foreningen “Karneval i Maj” tog i 1982 skridt til at genoptage en gammel fastelavnstradition for voksne fra Holbergs tid. Man lagde festen i pinsen. Vejret var bedre og der var en folkelig tradition for at feste – at se pinsesolen danse. Som græsrodsorganisation, formåede man på anarkistisk vis at aktivere store del af København befolkning til at danne grupper med latinamerikansk inspireret performance. Fra starten blev mange andre danske folkekulturelle elementer fra stort set alle kunstarter også inddraget. Fra midten af 80´erne ændrede festen karakter. Fra at være en begivenhed der både før og underfesten inddragede alle, gled festen efterhånden over til at blive en fest med hovedvægt på underholdning, hvor publikum var passive betragtere, mere end aktive deltagere. Kun den mere “hårdføre” del af de deltagende, som sambagrupperne, kunne stadig se et aktiv i at deltage. Alle andre folkekulturelle grupperinger gik i opløsning pga. festens karakter.

Ny struktur
I990 bliver festens negative drejning for meget for de resterende sambagrupper. De afsætter bestyrelsen og den daglige leder og starter en oprydning/reorganisering. Bunden synes at været nået da Christiansborg slotskirke brænder natten til pinsesøndag 1992, men alle offentlige myndigheder roser den nye bestyrelses struktur og håndtering af pinsefesten, og pålægger således ikke arrangørerne skylden for kirkebranden. Dette ses bl.a. i at man uden tøven tillader, at karnevalet afholdt på Christiansborg slotsplads igen året efter.

Karnevalsgrupperne
Karnevalsgrupperne begynder igen at vokse, og tilgangen er nu fra de yngre generationer. Det er tydeligt at grupperne trives ved, at det nu er en fest på egne præmisser. Karnevalet er blevet gruppernes eget afdansningsbal efter årets forberedelser. Grupperne vokser til trods for at, det i praksis er de tilbageværende ca. 13 karnevalsgrupper, der selv knokler med opsætning og nedtagning af hele karnevalspladsens installation. Samtidig er det dem, der bærer den væsentlige del af underholdningen. I 1994 har den nye bestyrelse bevist, at de kunne håndtere økonomien og strukturen igennem tre karnevaler. Tilliden til organisation er vokset, og ingen eksterne kreditorer griber ind da foreningen tager skridtet til at likvidere og dermed afskrive gælden fra 80´erne på 1,1 million. Foreningen “Karneval i København” er derefter den nye forenings navn, med stort set samme bestyrelse.

Den folkelige festival
Siden da er Pinsekarnevalet flyttet ud til grønne omgivelser i Fælledparken. Her har vi igennem de seneste år fundet et godt miljø til en fredelig og folkelig festival for hele familien. Karnevalsgrupperne og de latin inspirerede grupper er stadig en stor bærende del af forberedelserne i karnevalet, og derved præger de størstedelen af programmet.

Karnevalet samler nu omkring 120 aktive musikgrupper fra ind- og udland, samt en hel del foreninger, børneteatre og ca. 250 frivillige aktivister som kommer og gør karnevalet til det, vi er i dag. Kunstnere og aktivister deltager ulønnet, da hele arrangementet er non-profit. Formålet for alle aktører er at give store som små en stor fælles oplevelse af glæde, samvær og kultur. Med tiden er tilslutningen af publikum steget. Interessen for verdensmusikken er generelt stigende og karnevalet er en mulighed for at få en gratis oplevelse med indhold og kvalitet.

Kortfattet introduktion

Karnevallet blev første gang afholdt i 1982 med temaet “Gaden er scene og du er gøgleren” Festen er inspireret af den Brasilien samba, som udøves i forbindelse med den brasilianske fastelavn , men fejres ikke på fastelavnstidspunktet.

Karnevallet 1982 – 2008 (Fra Wikipedia, den frie encyklopædi) Karneval i Maj blev startet af den herboende engelske kunstmaler John Little i 1981. Han havde oplevet karnevallet i Vestindien og var imponeret af den livsglæde og fantasi, det var udtryk for. I Danmark fik John startet Karneval i Maj, (KIM) som gruppen hed, fik et lille kontor i Krystalgade for at rejse penge, lave PR og starte lokalgrupper, hvor der blev undervist i samba af Simba, en karnevallet førstedanser. PR-indsatsen var bl.a. små lokale optog, fx til fodboldkamp i Idrætsparken og rundt i gaderne samt en bearbejdelse af presse. Billedkunstneren Anni Hedvard lavede plakaten.

PR-gruppen de forventede 200.000 deltagere til karnevalet i pinsen 1982, og det stod i alle overskrifter. Da vejret var godt blev karnevallet en kæmpe succes. Bortset fra oprydningen, der kom til at koste byen en formue, bl.a. grundet de mange knuste flasker, der var blevet brugt til at slå rytmen med. Man havde ellers søgt at sikre økonomien ved at arrangere nattefester i Forum og i Arbejdernes Forsamlingsbygning, senere Arbejdermuseet, i Rømersgade. Karneval I Maj fik PH-prisen i 1982.

Året efter blev der indkøbt store mængder billige rytmeinstrumenter i Brasilien, hvortil inderkredsen i Karnevalskomiteen havde fået sponsoreret flybilletter for at hente inspiration, tage billeder, lave film og købe ind i samarbejde med bl.a. Magasin og det brasilianske luftfartselskab VARIG, der fløj de anseelige indkøb hjem ganske gratis. En del af karnevalsmagerne var på et kort besøg hos det caribiske karneval i Notting Hill i London. Her blev lavet aftaler med bl.a. steelpan bandet London All Stars. De blev et hit under karnevalet i 1983, hvor deres rullende float med steelpans blev skubbet rundt i gaderne af et begejstret publikum.

Desværre endte også karnevallet de følgende år med store underskud og gik efter nogle år neden om og hjem efter Karneval i 1993. Foreningen KIM kørte helt til 1994 hvor tog nye folk over og dannede Landsforeningen KIK (Karneval i København), som var en paraplyorganisation for sambaskoler, karnevalsgrupper, sceneorkestre, gøglertrupper og andre grupperinger og foreninger, der beskæftiger sig med folkekultur i Danmark.

Efter stiftelsen af KIK udviklede karnevalet sig til at blive Danmarks største festival for verdensmusik. Over 100 orkestre, grupper og solister stiller hvert år op for at bidrage til festlighederne. Arrangementet var gratis for alle, og der kunne opleves musik fra en række forskellige scener i Fælledparken henover pinsen. Desuden bød pinselørdag stadig på det store traditionsrige optog der går gennem Strøget og ender på Rådhuspladsen. Karnevalet var i mange år været udfordret på økonomien. Eftersom der var tale om et gratis arrangement var det afhængigt af økonomien i meget høj grad af salget af øl og vand til publikum, samt bidrag fra fonde og sponsorer.

I 2006 gik Morten Lindberg (Master Fatman) ind i arbejdet med karnevalet, hvor han blev protektor for arrangementet. Landsforeningen Karneval i København havde imidlertid vanskeligt ved at få økonomien til at hænge sammen, hvorfor der i 2008 blev søgt etableret en akkordordning med foreningens kreditorer. Landsforeningen opgave herefter at arrangere Karneval i København i 2007.